3 år og så meget mere end det.

Hvorfor er der ingen, der har fortalt mig om eller forberedt mig på, denne her 3 års alder? Har jeg ikke hørt efter?  Det kunne være en mulighed. Jamen hold nu op, jeg har da slet ikke forstillet mig, eller på nogen måde været forberedt på denne her tsunami af følelser, som man skal slås med, når ens lille bitte afkom skal starte i børnehave, smide sutten, bleen, øve sig på at undvære middagsluren og ikke mindst skal være en stor pige, nu når man også er blevet storesøster. Er du svimmel en tid med følelserne uden på tøjet, og hvor skal det lille væsen bære megen forandring på sine små skuldre.IMG_0016Det er jo tæt på latterligt, at det kan fylde så meget, når det det trods alt ikke er værre, der er vel et par stykker før Lea, der har været hele turen igennem. Jeg griner selvfølgelig over, at jeg tager sådan på vej, og ser udmærket ironien i det her postyr:-)

Lea har gået i vuggestue i den lækreste selvejende institution med integreret børnehave. Alt tegnede pærelet for Leas børnehavestart, det var jo “bare” på den anden side af døren. Men du godeste hvor er jeg blevet klog på få dage. 1. september havde Lea første dag i børnehaven, og sikke en stor dag, vi havde selvfølgelig talt utroligt meget om børnehaven, og hvad der var anderledes i forhold til vuggestuen. Men mor her havde vist ikke selv fået tænkt tankerne til ende. For hvad med vennerne og veninderne? Lea glædede sig, og jeg var slet ikke i tvivl om, at det ville blive en walkover.IMG_0026

Ja, for sådan kan man jo blive så overrasket, det har på ingen måde været en walkover, tvært i mod, det var en ret hård omgang.  I starten var dagene i børnehaven kortere end de plejer, jeg er på barsel, så vi har haft alt den tid, der har været nødvendig. Men uanset hvor meget jeg gerne ville skåne Lea, har afskeden om morgen været hård, men desværre også nødvendig.

Én af de første dage var særlig slem, og her blev jeg ramt af virkeligheden med 100 kilometer i timen. Vi kom først lidt op ad formiddagen, og denne her morgen sad alle børnene klar i garderoben i regntøj, og ventede på, at de sidste fik tøj på, så de kunne komme ud og lege med vand og sæbebobler. Der var lidt kaotisk og ret meget larm, der var mange øjne på Lea, og det hele virkede alt for overvældende. Vi fik plantet os ved Leas rum, og hun tog selv sit regntøj på, da alle gik ud, fulgtes hun med en voksen, og jeg lovede selvfølgelig, at sige farvel inden jeg kørte hjem. Jeg fik madpakken på køl, og gik ud for at sige farvel, så snart jeg åbnede døren, kunne jeg høre at hun græd, det var ikke bare fordi hun skabte sig eller pylrede, det var helt vildt hjerteskærende, jeg fik hende i mine armene, og hun klamrede sig til mig, imens hun fremstammede, at hun ville med mig hjem igen. Jeg forsøgte selvfølgelig at tale fornuft efter alle kunstens regler, men hun kunne ikke overtales, så der skulle de helt skrappe midler i brug. En pædagog kom hen, og resolut tog hun mit hulkende velcro fra mig, og med fast stemme sagde hun farvel, og vi ses senere. Jeg stammede farvel, vente mig om, og mærkede tårerne presse på. Total magtesløs og i fuld firspring sprang jeg ud i bilen, og tudbrølede hele vejen hjem. Så snart jeg kunne komme afsted med det, uden at lyde alt for grådkvalt, ringede jeg til børnehaven, for at høre om Lea var glad igen. Det var hun heldigvis, og hun var forholdsvis hurtigt stoppet med at græde, og hun havde en go dag.

Der har været flere dage, hvor hun ikke har været helt stolt ved at blive afleveret, hun føler sig usikker, og ved ikke helt hvordan, hun skal gribe dagen an. Vi hjælper så godt vi kan, og pædagogerne har fundet på nogle gode lege, som optager Lea, og afleder opmærksomheden, så hun glemmer at græde, når vi vinker farvel.

Jeg har tænkt mange tanker omkring det med venner og veninder, hvornår kender de følelserne at man bliver holdt uden for, eller ikke have rigtige venner? Jeg synes, de taler meget om at være en god kammerat, en dag kom Lea hjem, og fortalte at lillebror var hendes bedste ven, det er jo vanvittig sødt, og jeg sagde, at jeg var sikker på, at hun også var lillebrors bedste ven. Med en klump i halsen, måtte jeg også forklare hende, at det var vigtigt at finde gode venner i børnehaven.

I går kom Lea og far hjem fra børnehaven, og næsten uden at trække vejret fortæller hun, at vi skal få ringet til Andreas forældre, så de kan få en legeaftale, Andrea skal besøge Lea, og de skal køre bus og spise is. Så nu skal mor og far her komme ind i kampen, ikke flere bekymringer om Lea, nu venter hun kun på os.

Pyha, hver dag går det bare bedre og bedre. Jeg har stadig ikke indtryk af, at hun har fået en masse nye venner, og det gør selvfølgelig lidt ondt, men hun får bagt nogle sandkager, og hun har heldigvis en dejlig spand selvtillid, så de store drenge får ikke lov til at kue hende, og må pænt holde sig bag hende i køen til rutsjebanen. Jeg er overbevist om, at det nok skal blive en lykkelig historie, alle rammerne er til det, og Lea klør på med krum hals, hun skal bare lige finde sig til rette, og det skal mor hvis egentlig også. I virkeligheden drejer det sig jo bare om, at jeg ikke var forberedt på det der mødte os.

Det er mig der er moderen.

Hov, hvad skete der lige der? Som man bedst troede at Sonjasax var over and out, dukker hun pludselig op igen. Det er alt for længe siden, jeg sidst trommede i tasteturet, næsten så jeg kunne blive bekymret for, at jeg ville glemme tifingersystemet, men det lader nu til, at det er kørt fint ind på rygraden..

Axel has arrived, og selvfølgelig er han det. Jeg gik 11 dage over tid, og var vitterlig ved at springe – Jeg gør det ALDRIG igen. Jeg vil seriøst hellere føde ti gange mere, end gennemgå en graviditet på 9 måneder igen. Jeg takker så inderlig for mine to vidunderlige børn, som jeg kamp elsker, og som gør mig pave stolt hver dag. Jeg har fået lige hvad jeg kan ønske mig. Lige så meget som jeg elsker at de er her, lige så meget elsker jeg også tanken om, at det var den sidste graviditet, og at vores eventyr som en lille familie på 4 personer, nu skal til at starte, og jeg glæder mig til hver dag der må komme.thumbnail_IMG_7532Axel er simpelthen noget af det mest bedårende jeg har set, og han lægger godt fra land, nu er han 4 måneder, 8,6 kg. og 71 cm. BUM vi holder os ikke tilbage, mors pokaler er bare noget der dur. Han vil fremad i livet, fuld af spjæt, ruller og børler rundt – Sjit, hvor er jeg en forelsket mor.

Lea er den stolte og glade storesøster, men hvor sker der mange ting for det lille væsen. Ikke nok med den nye titel som storesøster, men Lea fylder også 3 år den 10. september, og dermed følger børnehaven om en uge, juniorsengen er fundet frem og moren presser på, for at hun skal smide både ble og sut. Men hun tager det hele i stiv arm, og er en glad pige langt det meste af tiden, dog ikke noget at sige til, at en lille kortslutning kan forekomme, og at det en gang i mellem må være lillebrors tur, til at få lidt skæld ud.thumbnail_FullSizeRenderJeg har fået et godt råd i forhold til det der med de større søskende og opmærksomhed eller mangel på samme. Her hjemme kan der nemt gå meget baby i den, og hvor vil jeg ofte ønske, at jeg havde et sæt ekstra arme. Når Lea kalder, og gerne vil vise hvad hun laver, kan jeg gang på gang høre mig selv sige “jeg skal lige..” eller “lillebror skal lige..” Rådet er at man en gang i mellem kigger på babyen og siger “Nu må du lige vente, for nu er det Leas tur” Selvfølgelig så det store barn hører det, for “showet” er ikke for babyens skyld, men for at Lea føler, at nu får hun noget opmærksomhed, og at hun bliver forfordelt.


Det her barsel, er i øvrigt bare for fedt. Særligt en dag som i dag, hvor Axel lumrer i barnevognen, kolde Colaer i køleren og termometret nærmer sig de 30 grader. Man er et skarn, hvis ikke man nyder det i fulde drag. For at tilsætte lidt krydderi til de misundelige, så nævner jeg lige, at jeg vil liste en tur ned til fryseren, og nuppe en is (rester fra barnedåben – De skulle jo nødig blive for gamle).

Apropos barnedåben så var det en dejlig dag, og Aksel blev til Axel. Steffan tog en kovending, og jeg er helt enig, Axel med X er street og mega rocket.

Jeg giver den iøvrigt gas på Instagram, så kig med hvis lysten melder sig “sonjasax.dk”

 

 

 

 

Her er hvalen Hvalborg!

Tiden går pænt stærkt, også selv for mig med min umådelig dårlige tålmodighed.

Lea har det med at løbe med opmærksomheden, så denne her gang er fokus meget mere på hende, end på det vi har i vente. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer i forholde til alle de hænge partier, jeg har fået samlet sammen som tøj, værelse og seng til den lille, som slet ikke er sorteret eller gjort klar. Da jeg ventede Lea stod næsten alt knivskarpt på dette tidspunkt, er lige ved at tro den trehjulede cykel stod smurt og poleret i garagen:-)

På fredag har jeg min sidste arbejdsdag, inden jeg skal holde fri i noget der måske ligner et lille års tid. Listen er flere kilometer lang, jeg får lidt pres, over alt det jeg skal nå, inden han sikkert lidt uventet melder sin ankomst.

Denne her gang er min graviditet gået pænt smooth, ingen vand i kroppen, og et bækken som har fungeret som det skal. Med Lea lignede jeg et badedyr der var pustet op til bristepunktet, og jeg gik som en der havde skidt i sine bukser. I weekenden fik jeg så en lussing af virkeligheden, pludselig blev jeg gravid, tyngdekraften kom snigende i nattens mulm og mørke, og mine ben hævede fra den ene dag til den anden, og en stille halsbrand er kommet rullende, og i går oplevede jeg plukveer for første gang. Så jeg er gået fra at være pænt overlegen, til at jeg synes det er møg, mega hårdt. Dog er mit bækken stadig i fuld velgører, så er da trods alt skånet for at gå gåsegang lidt endnu. Men én ting jeg ikke er skånet for, er de halv, nej helt dumme kommentarer. Der var en dag der var tre uafhængigt af hinanden, som lige ville høre, om jeg nu er helt sikker på, at der kun er én baby i min mave.. Høhø, det er satme prut under armen sjovt, så sidder man bare tilbage og klasker sig selv på lårene af grin.. Sikke en sjov humor:-/

Hvalen Hvalborg

Hvalen Hvalborg

Steffan og jeg har valgt at vores lille babyboy skal hedde Aksel. Da jeg endnu ikke vidste at Lea blev en pige, havde jeg også Aksel på min liste, så det har været en favorit meget længe. Jeg tror ikke Steffan kunne nænne at sætte sig i mod, så jeg har ladet ham bestemme, hvordan det skal staves. Det er altså endt med AKSEL, hvilket jeg synes er mega lækkert, ikke en top tier, et dansk navn, men kan bruges i udlandet, harmonerer med Lea, uden det lyder som en remse eller en ny børnebog, det har lidt kant, ikke tutte nuttet som et kæledyr og så er det ikke et af de der selv op fundene navne, som skal klappes i stavelser, og ikke en sjæl har en chance for at stave rigtig.  I fornemmer nok, at jeg er slemt tilfreds, og at det opfylder de utrolig mange af mine krav:-)

2016-03-09_124445

Jeg har lige været til tjek hos min jordemoder, jeg er det der hedder 35+5 uger henne, hun skønnede Aksel til veje 3100 gram på nuværende tidspunkt, så hvis det holder i virkeligheden, og jeg går til termin, så bliver han vist ikke den først der må kapitulere:-)

 

Bob, Bjarne, Brian eller måske Børge?

Er det totur? Er det idioti? Er det helt hul i hovedet?

Nej det er da ej, det er pure LOVE.

Jeg er så heldig at en blanding af Steffan og mig, giver de smukkeste og dejligste børn i verden, så derfor må det også være vores pligt at bidrage med noget mere beautiness til samfundet.

IMG_4747 (2) (2)

Så det er vi så i gang med, til april kommer lillebror, som stadig er uden navn, jeg er i fuld gang med at manipulere Steffan, men det er en ret langsommelig og kringlet proces.

Gu bliver det møg hårdt med to børn, og gud bevare dem med flere;-) Følelsen af for få hænder vil helt sikkert dukke op, og jeg vil sikkert kæmpe med dårlig samvittighed, for kan man i virkeligheden fangne om det hele?

Allerede nu midt i graviditeten lider jeg umådelig meget af selvmedlidenhed, jeg vil have alt det, som er forbudt. Jeg er åbenbart ikke god til begrænsninger, for jeg er skruet sådan sammen, at alt hvad jeg ikke må, eller ikke kan lade sig gøre, pludselig bliver meget mere interessant. Jeg kigger med våde hundeøjne efter en kold bajer, selvom jeg i virkeligheden slet ikke bryder mig om øl. Det er sgu da noget mærkeligt noget:-)

Jeg er ikke hende den gravide type, som hviler i sig selv, og har heller ikke savnet dunken siden sidst. Jeg vil hellere føde ti gange end igennem de her ni MEGET lange måneder. Jeg er en utålmodig sjæl, og jeg kan slet ikke vente, min nysgerrighed piner mig. Jeg magter heller ikke helt, at graviditeten pludselig overskygger alle andre ret spændende samtale emner. Hvis man har en gravid mave, er det pludselig ligmed, at man ikke vil tale om andet. Det er løgn, løgn, løgn jeg vil mega gerne tale om alt muligt andet.

Men men, det er jo det der skal til, og imens min knejt bliver bagt færdig, må jeg desperat forsøge at lægge min misundelse på alle andre kvinder lidt på hylden. Jeg er ikke utaknemmelig over at blive mor igen, tvært i mod er jeg pjattet med tanken om denne her lille fyr. Men graviditet er og bliver bare ikke min kop te.

Når man har dage som kan være lidt hårde, jamen så er det jo oplagt at man stiller sig selv det spørgsmål, hvorfor så kaste sig ud i det rene vanvid endnu engang? Men for mig er den bedste gave, vi som forældre kan give til Lea en bror eller en søster. Når nu det er muligt, for det er jo ikke en selvfølge, så skulle det ske, derfor er det et stort ønske der bliver opfyldt, og jeg glæder mig helt vildt, til vi skal stå klar med flag, gaver og bordbomber og ønske ham et kæmpe velkommen til verden – For det er jo sådan fødsler foregår:-)

Hvad skal han hedde? Tror vi får brug for mange gode idéer. Jeg er ikke til top ti navne, det må godt komplimentere Lea, dog uden det kommer til at lyde som en remse eller en børnebog, og så skal det være til at stave.

unikke-navne-653

Fehår og høstak.

Som jeg så ofte gør, sad jeg og snagede på Instagram, og på et ret tilfældigt billede læste jeg kommentarerne, og faldt over denne her pige, som anbefaler Curly Girl Metoden. Mere stod der egentlig ikke, men det var heldigvis nok til at fange min interesse.

Google my friend, hjalp mig godt på vej, og jeg fandt frem til hjemmesiden her. Jeg er simpelthen nødt til at give det et forsøg.

image-32015-07-08_100951

Ret belejligt er jeg millimeter fra at blive total tørlagt, i alt hvad der hedder hårpleje og -styling. Men i går da Lea var lagt, og jeg var mutters alene om iPaden, var der fri bane til at gøre en fornuftig indsats for at blive customer of the year på Nicehair.dk.

Curly Girl Method eller no-poo (som den også bliver kaldt) By Lorraine Massey:

Det går i store træk ud på at give krøllet hår naturlig fugt og undgå sulfater og silikone, som der i dag findes i næsten alle hårpleje og styling produkter. Jeg har læst lidt på lektien, og fundet frem til John Masters Organics. Det er økologiske produkter, som derfor er helt uden parabener, sulfater og silikone, det er 100 % naturprodukter, og for samvittighedens skyld er det heller ikke testet på dyr, og produkterne er meget bedre for miljøet end alt muligt andet skrammel.

Der findes selvfølgelig andre produkter, som også er uden sulfater og silikone. Så når mine erfaringer på området vokser, hører I fra mig.

Jeg har krøller fra naturens side, men hvor er det da bare en tør bunke hø og noget værre fehår. Ind til nu har jeg proppet mit hår med olier, styling og vasket det med en shampoo med sulfater. Min frisør har fortalte mig på et tidspunkt, at mit hår ikke er slidt, men trænger til fugt. Men hvad jeg ikke har prøvet af sager og ikke mindst dyre sager, ja, det er virkelig ikke småting, det er bare aldrig blevet rigtig godt, nogle produkter er selvfølgelig bedre end andre, men drømmen om et sundt hår er bare aldrig rigtig gået i opfyldelse.

Jeg har valgt at gribe metoden an på følgende måde.

 

1. Vask hår en sidste gang i den gamle shampoo med sulfater. Dette er det aller bedste til at fjerne rester af styling hvor der indgår silikone. (Sulfater, som blandt andet også findes i opvaskemiddel, er rigtig godt til at fjerne fedt og skidt, så derfor går det også ind og fjerner det naturlige fedt, som håret og særlig krøllerne skal leve af.)

 

2. Når håret er skyllet godt, tilsættes den ny indkøbte conditioner fra John Masters, som i øvrigt kan købes her. Først masseres det grundigt ned i hovedbunden og dernæst videre ud i længderne. Håret redes igennem med en bredtandet kam, eller også bruges fingrene og til sidst skylles håret grunddigt.

 

3. Slut af med brug af styling produkter, men husk dem uden silikone. Jeg har valgt denne her hår promade til at samle krøllerne med og denne her Defrizz, som holder lidt styr på løjerne.

 

Herfra er håret ligesom rent og fri for silikone, og klar til den nye måde at gebærde sig på. Nu går metoden ud på, at håret ikke skal vaskes med shampoo, men én gang i ugen, 2 gange i ugen, hver anden eller hver dag, når man vasker sit hår, skal man kun bruge varmt vand og conditioner. Altså springe punkt 1 over og starte ved punkt 2.

Jeg vil godt indrømme at i mine ører, kan det godt få en lyd af noget selvrensende crap, men de kloge siger altså, at håret bliver ganske rent, og dufter godt. Flere anbefaler at man vasker håret med en shampoo fri for sulfater en til to gange i måneden. Jeg har valgt denne her shampoo. Lorraine Massey er ikke tilhænger af føntørring og brug af fladjern, men at man lader håret lufttørre. Hvis det er nødvendig med en føntørring, er det en del mere skånsom at anvende en diffuser.

Husk på at en god klipning altid er godt for håret. Hvis du er fra Viborg, kan jeg varmt anbefale Poul M og spørg lige efter Dorthe.

Jeg søgte lige på #curlygirlmethod på Instagram, hvis mit mit hår kan komme bare i nærheden, ja så er min lykke gjort (næsten :-)). Her er lige lidt før og efter billeder jeg har fundet på nettet:

download ImageUploadedByCurlTalk1404950900.707888

Jeg skal nok lave små updates, efterhånden som processen skrider frem.

Er I spændte?? Jeg er er MEGA spændt:-)