Sommer med Cava og kalorielet is.

Hej – Hvad blev der lige af mig??

Jeg ved det sgu knap nok selv. Jeg er kommet ind i en ond cirkel, hvor jeg ikke kan finde emner som er dybe, kloge og sjove nok til at få en plads på sonjasax.dk. Men nu har jeg bestemt mig for, at det er på med den lidt lette sommerhat, og så bare igang med at skrive lidt om de små ting i livet. Lidt overfladepolering er vel også godt nok en gang imellem?

For en uge siden kom vi (Lea, Steffan og jeg) hjem efter en lille uges ferie på Mallorca. Der har jeg aldrig været før, men Spanien, Sangria og Cava er bare røv lækkert.

IMG_5274          IMG_5335

Jeg var godt klar over at Cava er Spaniens svar på Champagne, men jeg havde ikke helt overblikket over, hvad der er tørt, mellem eller sødt. Jeg er ikke til det sure sprøjt, så på et barometer hvor 1 er tør og 10 er sød, så ligger jeg ca. på 8-9 stykker.

Brut er tør, Seco er mellem tør, Semi seco er mellem sød og Doux er sød.

Det krævede jo selvfølgelig nogle forsøg, for at finde favoritten, men det lever jeg så også med:-)

FullSizeRender (2)          IMG_5268

En lille hurtig brainstorm fortæller mig, at de næste indlæg vil handle om hår, arbejde, kiddo, noget kluns og ja sikkert også noget impulsiv “skrammel”.

Apropos impulsiv skrammel. Har I smagt de nye ispinde fra Yoggi? Jeg smagte den der Exotic sag her den anden dag. Kan I huske Solero fra Frisko? Yoggi smager lige så godt, og der er KUN 67 kcal. i sådan en lille bandit op i mod de 107 kcal. der er i en Solero. Det er helt crazy.

Yoggi V.S.Solero

Jeg har et nyt indlæg på vej, som omhandler hår og krøller – Stay tuned:-)

IMG_5341

 

 

 

 

Julebelysning – Afslører folk med dårlig stil.

Der er så meget hyggeligt ved julen, og hvor kan man acceptere mange mussetrapper og hjemmestrikkede nisser for traditionen og for børnenes skyld. Men noget jeg bare slet ikke kan se igennem fingre med, er farvet-bordel-julebelysning. Hvad sker der for den blinkende mast i haven, den forkølede nisse der nikker, og næsten er gået tør for batteri, eller et blinkende rødt skilt med ”god jul”, som til forveksling ligner noget hvor der kunne stå ”åben”. Hvad tænker man?? Er man blevet inspireret af denne annonce?:

2014-12-08_155636

STOP!! Det er løgn og latin, der er intet perfekt, frisk pift over denne lyskæde. Det er bare så lidt flot, og så lidt hyggeligt, og SÅ meget grimt. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan, man har valgt at indrette sig bag ydermurene.. Det er altså ret afslørende.

Den anden aften faldt jeg over denne søde julemand i nyhederne på DR. Flot er det ikke, men det er dælanedme sjovt. Santa har givet den gas:-)

foto 1 foto 2 foto 3

Som en trold af en æske

Som man bedst troede, at julen skulle være stille, så dukker jeg op som en trold af en æske.

Hvor har der været stille på Sonjasax.dk, men hvor har jeg også fået brugt tiden rigtig fornuftig. Jeg har tonset rundt efter det ene og det andet. Jeg har leget med Lea, mødt julemanden (flere steder), ligget på sofaen, set fjerner, fået Steffan til at tage julepynten ned fra loftet osv. osv. Simpelthen et presset program uden lige.

foto 1

Men nu skal det være slut med alt det stress, så jeg er tilbage på Sonjasax.dk i hvert fald ind til jeg trænger til en pause igen:-)

Som jeg lige fik nævnt ovenfor, er jeg ikke kommet specielt godt i gang med julepynten. Kasserne blev taget ned fra loftet i går, men længere er vi ikke nået. Både Steffan og jeg har lidt lange dage på vores jobs. Det er højsæson, og det er nu det sneer. Men vi skal I gang med julerierne, og for Leas skyld skal vores hjem også ose af jul.

På lørdag går jeg i krig med julebag, så der kommer nok et par opskrifter på favoritterne.

I fredags var jeg til årets første julefrokost. Det var på mit arbejde, og jeg skal bare lige hilse at sige.. VI KAN FESTE. Vi var inviteret til kl. 18.00, og den første granvoksne mand gik under kl. 20.30. Til hans forsvar må det siges, at han kom tilbage på dansegulvet kl. 23.00 med så meget Saturday Night Fever, at John Travolta var blevet grøn af misundelse.

Jeg vil lige videregive en møg sjov konkurrence, som løb af stablen i løbet af aftenen.

Lamseben:

Tag billeder af 10 par mandeben i nylon strømpebukser, og gæt herefter hvis ben det er.

foto

Støt og spyt i en bøt.

Her er et lille personlig bidrag, og måske lidt hjælp til kampen mod Kræft.

Jeg har ligesom største delen af verdens befolkning også haft kræften helt modbydeligt tæt inde på livet. I april mistede jeg min evige opbakning, en 100% sikkerhed for gode råde, og de mest åbne og kærlige arme.. Jeg mistede min Papfar.

Efter en hård kamp, og en masse lyst og vilje til at leve, måtte han alligevel give op efter et hårdt og opslidende sygdomsforløb på næsten 6 år. Forløbet har været et smertehelvede, grænser der konstant er blevet rykket, en rutsjebanetur med en masse op- og nedture, uvished og ventetider, og for mit og min families vedkommende ondt i maven af ren medfølelse og ulykkelige over den følelse af magtesløshed.

Min Papfar nåede at møde min datter Lea, hun var syv måneder, da han døde, og han var svimlende stolt af hende. Og han nåede at få den glædelige nyhed, at han skulle være farfar til oktober.

Det er ubeskriveligt at være tilskuer og medvirkende i et virkeligt drama, som ender noget så ulykkeligt. Savnet er umenneskelig, og selvfølgelig går livet videre, men nu med en konstant sørgmodighed i bagagen. Smil kan ændres til tåre bare ved et vindpust af en tanke.. Man lærer at håndtere følelserne, men de er der hele tiden.

Jeg HADER den sygdom. Jeg har den dybeste medfølelse for folk som enten står midt i det, og har sygdom op til begge øre. Eller dem der har fået revet i sit hjerte med følelserne uden på tøjet, og savner en nær person så hjerteskærende.

Der er en kæmpe PR-værdi, i hele det her Knæk Cancer show, og vi dødelige danskere må have tiltro til, at de formidler alle de mange millioner rigtigt. Det bliver ihvertfald til penge, og det er, hvad der skal til for at forske, og forskningen finder frem til det eneste, der kan bekæmpe den forpulede Kræft.

Lad os stortude i flok, og støtte alt hvad vi kan.

Der er rig mulighed for at støtte og samtidig blive underholdt. Man kan deltage i lodtrækninger, købe tinge og sager i alle prislejer og byde på alverdens ting på Lauritz.com

Her er lidt af alle de rigtig mange muligheder (BEMÆRK: Du bidrager kun, hvis du køber varerne fra nedenstående links):

2014-10-22_141302

 

1. T-Shirt købes her// 2. Ørestikker købe her// 3. No Hair Girl plakat købes her// 4. Halskæde købes her// 5. Termokande købe her// 6. Knæk Cancer blomst købes i disse butikker her// 7. Taske købes her// 8. Serveringskande købes her// 9. Cykelhjelm købes her// 10. Kay Bojesen Abe købes her// 11. Kähler Botanica vaser købes her// 12. Kähler Omaggio vase købes her// 13. Fødselsdagstog købes her// 14. Auktioner på Lauritz.com findes her// 15. Stelton vase købes her// 16. T-shirt købes her// 17. Præmier til lodtrækninger her//

Uetiske klatter.

På Facebook er jeg med i grupper, hvor man kan vælge at dele sine kreative idéer. Jeg deler ikke, jeg suger kun til mig. Faktisk ret uetisk bare at lappe i sig, uden at give noget tilbage. Men jeg er altså lidt for perfektionistisk, og vil ikke dele i et forum med det formål at være kreativ, med mindre jeg er overbevist om, at arbejdet er i orden, og det er det sjældent. Jeg er ti kilometer mester i selv at se og fokusere på fejlene.

Jeg maler, men kun til eget og familiens brug. For mig fungerer det som et godt værktøj til at tvinge tankerne væk fra arbejde, og ting som giver dårlig samvittighed. Udfordringen er at få idéerne i hovedet ned på lærredet. Jeg har fundet ud af, hvis jeg først tegner det i et tegneprogram på min iPad, så kender jeg stien, og ved hvilken vej jeg skal gå. Det gør det meget nemmere.

Her er lidt af mine klatter.

20140802_111723843_iOS

20130404_144828006_iOS

20130818_094818912_iOS

20140228_112139637_iOS

Older posts