Her er hvalen Hvalborg!

Det er mig der er moderen.

Hov, hvad skete der lige der? Som man bedst troede at Sonjasax var over and out, dukker hun pludselig op igen. Det er alt for længe siden, jeg sidst trommede i tasteturet, næsten så jeg kunne blive bekymret for, at jeg ville glemme tifingersystemet, men det lader nu til, at det er kørt fint ind på rygraden..

Axel has arrived, og selvfølgelig er han det. Jeg gik 11 dage over tid, og var vitterlig ved at springe – Jeg gør det ALDRIG igen. Jeg vil seriøst hellere føde ti gange mere, end gennemgå en graviditet på 9 måneder igen. Jeg takker så inderlig for mine to vidunderlige børn, som jeg kamp elsker, og som gør mig pave stolt hver dag. Jeg har fået lige hvad jeg kan ønske mig. Lige så meget som jeg elsker at de er her, lige så meget elsker jeg også tanken om, at det var den sidste graviditet, og at vores eventyr som en lille familie på 4 personer, nu skal til at starte, og jeg glæder mig til hver dag der må komme.thumbnail_IMG_7532Axel er simpelthen noget af det mest bedårende jeg har set, og han lægger godt fra land, nu er han 4 måneder, 8,6 kg. og 71 cm. BUM vi holder os ikke tilbage, mors pokaler er bare noget der dur. Han vil fremad i livet, fuld af spjæt, ruller og børler rundt – Sjit, hvor er jeg en forelsket mor.

Lea er den stolte og glade storesøster, men hvor sker der mange ting for det lille væsen. Ikke nok med den nye titel som storesøster, men Lea fylder også 3 år den 10. september, og dermed følger børnehaven om en uge, juniorsengen er fundet frem og moren presser på, for at hun skal smide både ble og sut. Men hun tager det hele i stiv arm, og er en glad pige langt det meste af tiden, dog ikke noget at sige til, at en lille kortslutning kan forekomme, og at det en gang i mellem må være lillebrors tur, til at få lidt skæld ud.thumbnail_FullSizeRenderJeg har fået et godt råd i forhold til det der med de større søskende og opmærksomhed eller mangel på samme. Her hjemme kan der nemt gå meget baby i den, og hvor vil jeg ofte ønske, at jeg havde et sæt ekstra arme. Når Lea kalder, og gerne vil vise hvad hun laver, kan jeg gang på gang høre mig selv sige “jeg skal lige..” eller “lillebror skal lige..” Rådet er at man en gang i mellem kigger på babyen og siger “Nu må du lige vente, for nu er det Leas tur” Selvfølgelig så det store barn hører det, for “showet” er ikke for babyens skyld, men for at Lea føler, at nu får hun noget opmærksomhed, og at hun bliver forfordelt.


Det her barsel, er i øvrigt bare for fedt. Særligt en dag som i dag, hvor Axel lumrer i barnevognen, kolde Colaer i køleren og termometret nærmer sig de 30 grader. Man er et skarn, hvis ikke man nyder det i fulde drag. For at tilsætte lidt krydderi til de misundelige, så nævner jeg lige, at jeg vil liste en tur ned til fryseren, og nuppe en is (rester fra barnedåben – De skulle jo nødig blive for gamle).

Apropos barnedåben så var det en dejlig dag, og Aksel blev til Axel. Steffan tog en kovending, og jeg er helt enig, Axel med X er street og mega rocket.

Jeg giver den iøvrigt gas på Instagram, så kig med hvis lysten melder sig “sonjasax.dk”

 

 

 

 

2

  • troldemor

    dejlige billeder af dine børn,
    kender godt det der med heller at ville føde 10 børn end at være gravid. har selv tre stk. og hver gang jeg har ligget med hovedet i tønden og brækket mig(jeps, det der med kvalme står på i alle 9 mdr.) så er det jeg har overvejet om jeg mon var helt normal eller klar til at blive spærret inde. men som du ved, er de unger jo det hele værd

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak, og dejligt du kommenterer:-) Ja, de børn er bare det hele værd. Da jeg fik mit første barn, vidste jeg det ville kræve en 2er, for søskende er bare den største gave.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er hvalen Hvalborg!